At bygge en bro kræver særlige forberedelser. For at fundere en bro korrekt og tilpas, er kendskab til jordbundsforholdene af afgørende betydning, så byggeriet ikke over- eller underfunderes. Det har betydning både af økonomiske årsager, men vigtigst af alt af tekniske årsager, så broen kan stå stabilt i mange år. For et fundament er ikke bare et fundament – specielt ikke når der er tale om funderingen af en bro. Dette har man måtte sande i Holbæk og Lejre kommuner, hvor Munkholmbroen forbinder Holbækområdet med Hornsherred. Broens østlige landfæste har nemlig sat sig så meget, at der er risiko for store skader på broen fra 1952.
Et varierende sætningsforløb
Munkholmbroens fundamenter har ikke fulgt det samme sætningsforløb, og der er således store forskelle i deres bevægelsesmønster. Værst står det til med broens østlige landfæste, som har sat sig mere end 50 cm. Bropillerne, som er pælefunderet, har ikke sat sig. Det medfører uhensigtsmæssigt store belastninger på broens østlige lejer, et forhold som de ikke er dimensioneret til. I værste fald kan yderligere sætninger tilføre endnu større reaktioner på lejerne, hvilket kan medføre skader på broen, hvorfor Munkholmbroen siden 1955 har været holdt under observation for sætninger.
Geo er blevet kontaktet af Broconsult, som er rådgiver for broens ejere, idet der ønskes en vurdering af det resterende sætningsforløb for det østlige landfæste, således at det kan vurderes, om en forstærkning af broen er nødvendig.
Geo udførte geotekniske boringer til hhv. 20 og 30 m under terræn på Munkholmbroens østlige landfæste.
Munkholmbroen er 114 meter lang og 12,5 meter høj fra midterste bue til vandoverfladen.
Munkholmbroen anvendes i filmene om ’Mig og min lillebror’, som bl.a. har Dirch Passer på rollelisten, som broen til den fiktive ø Bomø.
Munkholmbroens østlige landfæste har gennem broens levetid sat sig mere end 50 cm.
Munkholmbroen over Isefjorden blev indviet i 1952. Tidligere var der en lille passagerfærge i stedet. Langtved Færgekro, som nedbrændte i 2009, lå ved det gamle færgeleje.
Til at vurdere broens resterende sætningsforløb har Geo udført geotekniske undersøgelser på broens østlige landfæste. Undersøgelserne har bestået af 2 geotekniske boringer til hhv. 20 og 30 meter under terræn, samt efterfølgende avancerede laboratorieforsøg i Geo’s laboratorium.
Undersøgelserne har vist, at landfæstets betonkasse er funderet på en 6 m tyk sandpude. Da broen i sin tid blev bygget, bortgravede entreprenøren sætningsgivende materiale ved landfæsterne og tilkørte samt indpumpede sandfyld, som betonkasserne til landfæsterne blev funderet direkte på. Under sandpuden, ved det østlige landfæste, er der truffet 9 m sætningsgivende aflejringer bestående af gytje og marint sand med organisk indhold.
Gytje er et sediment afsat i søer eller på havbunden, rigt på organisk materiale og med et stort vandindhold. Ved belastning af gytjelagene vil vandindholdet langsomt blive presset ud, hvorved laget vil sætte sig. Derudover nedbrydes det organiske indhold i gytjen over tid, hvilket også medfører at lagene sætter sig. Der er således tale om en primær og en sekundær sætning.
Geo’s undersøgelser indikerer, at aflejringerne, under den indpumpede sandpude, er blevet fejlfortolket, da broen blev bygget. Formentlig har entreprenøren været i den tro, at alt det sætningsgivende materiale var bortgravet, så der blev funderet på bæredygtige aflejringer. Dette var dog ikke tilfældet, da der i virkeligheden blev funderet på 9-10 meter gytje aflejringer, hvorfor broens landfæste har sat sig. De avancerede laboratorieforsøg, bestående af konsolideringsforsøg, har påvist broens resterende sætningsforløb for det østlige landfæste.
Geo vurderer, at såfremt disse sætninger ikke kan optages ved f.eks. reguleringsmekanismer i selve landfæstet, er en umiddelbar og direkte form for forstærkning rammede pæle ned igennem landfæste-betonkassen. Baseret på Geo’s undersøgelser er det op til Broconsult at vurdere, om en forstærkning af broen er nødvendig, eller om den blot kan renoveres.