PDA-målinger (pile driving analysis)

dynamic-pile-testingGEO udfører og rådgiver om PDA-målinger, der også er kendt som stødbølgemålinger eller dynamiske prøvebelastninger af pæle. Målingerne har fået direkte indflydelse på fastsættelsen af pælenes brudbæreevne med indførelsen af Eurocode 7 og kan dermed bidrage til lavere byggeomkostninger.

GEO udfører målingerne med en Pile Driving Analyzer Model PAX, som er den nyeste og mest avancerede model af PDA fra Pile Dynamics i USA. Målingerne udføres direkte på byggepladsen, ved at to sæt transducere bestående af henholdsvis et accelerometer og en spændingstransducer, skrues fast på pælen. På byggepladsen kan det rapporteres foreløbige resultater om pælens samlede bæreevne, effektiv energioverførsel til pælen og indikationer af evt. defekter i pælen (integritet).

Besparelse
Hvis fastsættelsen af brudbæreevnen baseres på dynamisk prøvebelastning, kan der i hht. det nationale anneks A (Tabel A.11) til Eurocode 7 anvendes en korrelationsfaktor på

x = 1,25 hvor bæreevnen for den betragtede pæl desuden er analyseret ved stødbølgemålinger, og
x = 1,40 for de pæle, hvor stødbølgemålingen er repræsentativ

i stedet for x = 1,50, hvor fastsættelsen af bæreevnen blot er baseret på en rammeformel.

Resultatet er ofte en højere bæreevne, hvilket resulterer i et lavere antal samlede pælemetre og dermed en besparelse i byggeomkostningerne.

PDA-målinger kan også anvendes til efterramningsforsøg. Pælen skal dog mobiliseres nogle få centimeter for at genere brugbare måleresultater.

Stødbølgeanalyse (CAPWAP)
GEO udfører også en avanceret stødbølgeanalyse (CAPWAP) ud fra PDA-målingerne. Her kan forholdet mellem spids- og overlademodstand estimeres, og desuden kan det bestemmes, hvilke jordlag der bidrager til overflademodstanden.

Simulering af rammeforløbet (GRLWEAP)
GEO besidder også et program og erfaringen til simulering af rammeforløb. Programmet (GRLWEAP) simulerer hele rammeforløbet med valgt materiel og pæl ud fra kendskab til jordlagene. Man kan her bestemme hvilke kræfter der optræder i pælen under ramningen, og få et skøn over sammenhængen mellem sætning og rammeenergi. Med de beregnede resultater kan man vælge det mest hensigtsmæssige rammeudstyr og pæletype inden ramningen påbegyndes.

 

Læs mere her:

PDA-målinger

Prisliste