FRA AFFALD TIL GRØN ENERGI

I Danmark var det frem til 1980’erne almen praksis at anvende tidligere grusgrave til deponi af lossepladsaffald. Lossepladsaffaldet omfattede blandt andet organisk husholdningsaffald, som med tiden nedbrydes og omsættes til lossepladsgas, der bl.a. indeholder metan. Metangassen kan sive ind i boliger og er farlig, fordi den udgør en kvælnings- og eksplosionsfare. På lossepladsen ’Stengården’ i Hvalsø har Region Sjælland måtte opstille et afværgeanlæg, for at håndtere metangassen. Geo har medvirket til opsætningen af et afværgeanlæg, som opsamler den del af gasserne, som udgør en risiko.


Kort om projektet

FRA AFFALD TIL GRØN ENERGI

Historisk set er mange tidligere grusgrave i Danmark blevet brugt til deponi af affald, herunder organisk materiale fra husholdninger. Det organiske materiale fra husholdningsaffaldet nedbrydes over tid og omsættes til lossepladsgas, som bl.a. indeholder drivhusgasserne metan og kuldioxid. I tilfælde, hvor beboelsesejendomme er beliggende nær en losseplads, er der risiko for at metangas kan sive ind i boligerne og ophobes, hvor den ved metankoncentrationer mellem 5-15 vol.% kan udgøre en fare for eksplosion. Tidligere var regionernes indsats primært rettet mod at fjerne kvælnings- og eksplosionsfaren, men inden for de seneste år er der kommet et stadig større fokus på også at nedbringe de klimaeffekter det giver, at metangassen siver ud i atmosfæren.

 

Fra grusgrav til losseplads

I en tidligere grusgrav i Hvalsø blev lossepladsen ’Stengården’ anlagt. Gennem en 12-årig periode fra 1972 til 1984, blev der deponeret blandet affald i en dybde på op til 18 meter i grusgravens dybeste del. Undersøgelser har vist, at der på en nærliggende ejendom er risiko for transport af lossepladsgas ind i ejendommen.

Idet lossepladsgassen udgør en fare for boliger, har Geo medvirket til opsætningen af et afværgeanlæg, som opsamler den del af gasserne, som udgør en risiko.

Fun fact

82 %

82% af den energi der bliver produceret på generatoranlægget kommer fra afbrænding af metanen i losse-pladsgassen.

Vidste du

Gamle deponeringsanlæg, der indeholder organisk affald, producerer lossepladsgas. Lossepladsgas er en væsentlig kilde til metan udslip, og vurderes til at være en betydende faktor til jordens klimaforandringer.

Vidste du

Metan (CH4) er en kraftig drivhusgas, som har 25 gange højere opvarmningseffekt end CO2. Derfor er det en betydelig fordel for klimaet, hvis metanen oxideres til CO2.

Fun fact

257.883 m3

257.883 m3 lossepladsgas blev oppumpet i afværgeanlægget i løbet af det første drift-år (marts 2014 til maj 2015).

Fun fact

167.465 kWh

Ca. 167.465 kWh el blev solgt til el nettet i løbet af det første drift-år (marts 2014 til maj 2015).

Geo's rolle i projektet

SIKRING AF INDEKLIMA MED GRØN ENERGI SOM BONUS

For at undgå indsivning af lossepladsgas i en nærliggende beboelsesejendom, bad Region Sjælland Geo om hjælp til at etablere et afværgepumpeanlæg, samt dokumentere anlæggets effekt. Det viste sig, at et midlertidigt opstillet pumpeanlæg kunne vende trykgradienten væk fra ejendommen og rette den mod de etablerede afværgeboringer. Dermed kunne ejendommen sikres mod indtrængning af lossepladsgas. Efterfølgende er det midlertidige anlæg blevet gjort mere robust, ved at nedgrave slangerne fra indvindingsanlægget og behandle afværgeluften i et biofilter. 

Indledningsvis blev den opsamlede afværgeluft ledt til et biofilter og omsat til CO2. Region Sjælland havde dog et ønske om at afværgeløsningen skulle være både klimavenlig og udgiftsneutral. Regionen bad derfor Geo om at undersøge mulighederne for at etablere et gasgeneratoranlæg til afbrænding af metangassen – med henblik på energiudnyttelse. Tanken var at anlægget skulle udnytte energien fra metangassen i afværgeluften, som var målt til at udgøre ca. 22 vol.%, til produktion af elektricitet i en gasgenerator.

Geo har, med sin ekspertviden inden for teknisk afværge, ydet rådgivende bistand i valg af løsning til energiudnyttelsen. Derudover har Geo ydet teknisk bistand i forbindelse med opstilling af generatoranlægget. Det viste sig, at indholdet af metangas i afværgeluften var for lavt til, at en generator ville kunne køre på lossepladsgas alene. Det var derfor nødvendigt at tilknytte en dualfuel-maskintype til anlægget, som kunne supplere metangassen med brændstof, for at kunne anvende afværgeluften til at producere elektricitet. Elektriciteten, produceret fra afværgeanlægget, sælges til elnettet. Baseret på data fra gasgeneratoren, fremgår det at 82% af elektriciteten, som produceres på anlægget, stammer fra afbrænding af metangas i afværgeluften. Kun 18% af elektriciteten, der bliver produceret på anlægget, kommer fra det supplerende brændstof. Elektriciteten fra det opstillede anlæg kan derfor betragtes som grøn energi, da metangassen ellers ville være omsat i et biofilter uden energiudnyttelse, eller undsluppet direkte til atmosfæren.

Ved at afbrænde metangassen i en dualfuel generator og sælge den producerede elektricitet til elnettet, reduceres udledningen af drivhusgas til atmosfæren. Ifølge IPCC Fourth Assessment Report: Climate Change 2007, er Global Warming Potential faktor (GWP-faktor) for metan 25 gange CO2-ækvivalenten, svarende til at omsætningen af 1 kg metan giver en klimabesparelse på 25 kg i CO2-ækvivalenter. Omsætningen af den opsamlede metangas i et biofilter giver altså i sig selv en væsentlig klimagevinst. Yderligere forventer Geo, at indtjeningen fra salg af den producerede elektricitet kan tilbagebetale etableringsomkostningerne til anlægget i løbet af 5 til 10 år.

Specialer der blev brugt på projektet
Miljørådgivning , Oprensning af forurening , Etablering og drift af afværgeanlæg
DSC04273_slider.jpg

Vil du vide mere?