Job og karriere i GEO

At arbejde i GEO 

GEO prioriterer faglig udvikling højt, fordi vi vil have de bedste medarbejdere og levere det bedste til vores kunder. Det har givet os et godt ry i branchen. Vi arbejder for store og små, nationale og internationale virksomheder – både som rådgiver og entreprenør. I GEO vil du derfor få en stor kontaktflade med meget forskelligartede kunder.

Også opgaverne vil være forskelligartede. Det skyldes, at GEO som den eneste rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark tilbyder at varetage den komplette undersøgelse, uanset dens kompleksitet og omfang: Fra feltarbejdet - over laboratorium og modelberegninger - til den færdige rapport.
Som ansat i GEO kan du komme med i alle dele af undersøgelserne og kunderådgivningen. Dermed får du en variation i arbejdet, der er uden sidestykke i andre rådgivende ingeniørvirksomheder.
Som en af de store rådgivere på det geotekniske og miljømæssige område har vi også de mere specielle opgaver, der kan sende dig til Nordsøen, Zanzibar eller blot til Amalienborg Slot.

Helle
Foto: Tommy Hvitfeldt/InPress

 

Hos GEO vægter vi desuden faglig og personlig udvikling for vores medarbejdere. Vi er talenternes arbejdsplads, hvor medarbejderne får mulighed for at tilegne sig messt mulig viden, prøve sig selv af og eksempelvis forske og publicere artikler, hvis det er ønsket. Alt dette giver gode karrierekort på hånden og for GEO er det kun en ros, at vores medarbejdere er efterspurgte.

For at citere en ansat, så er det bedste ved at være ansat i GEO, at der ingen begrænsninger er. Begrænsningerne sætter du selv.

En tværfaglig hverdag

I det daglige arbejdes der på forskellige projekter i tværfaglige team. Vi har både ingeniører, geologer, kemikere og teknisk personale ansat. Det giver mulighed for tværfaglig videndeling både i hverdagen og i de emnegrupper, der er oprettet. Vi har eksempelvis en geologigruppe og en grønlandsgruppe, hvor medarbejderne kan udveksle erfaringer og ny viden. Der afholdes også en årlig udviklingsdag, hvor en række workshops giver grobund for videndeling.

 

Top